Få haven klargjort til sommersæsonen!

Så er foråret her med fuldt tryk, og det er nu, at du skal til at tænke på, hvad du vil lave i din have i sommer eller rettere – hvad du ikke vil lave.

Vi er i det spirende forår, og efter dette års meget lune vinter er planterne allerede i god vækst. Og så er det tid til at fjerne den uønskede plantevækst – ukrudtet. Jo flittigere man er med at lue, mens ukrudtet stadig er småt, jo mindre skal der arbejdes til sommer. Bar jord er lig med ukrudt.

I den vilde natur er jorden dækket af plantevækst, så vores fine blomsterbede bliver under alle omstændigheder grønne, hvis vi lader stå til. Det er kun et spørgsmål om, hvem som skal bestemme, og hvad som skal vokse hvor. Den nemmeste måde at undgå ukrudt i bedene er selv at plante de planter, man vil se på. Plant bunddækkeplanter i alle bede og busketter.

– Bunddækkeplanter kan være buske, hvis grene lukker helt ned mod jorden. Det kan f.eks. være lave buske som bunddækkende roser, hortensia, fjeldribs eller høje buske som uægte jasmin, dronningebusk og forskellige viburnumer.

– Det kan også være lave, krybende buske/halvbuske som cotoneaster ’Rami’, vedbend og krybende benved m.m. Disse er gode til at plante som forkant og mellem høje buske, som med tiden ofte bliver åbne forneden.

– Rigtig mange stauder er fortrinlige bunddækkere. Det være sig i staudebedet, hvor store flader af f.eks. storkenæb og løvefod kan udfylde jorden mellem solitærplanter som ridderspore og pæoner. Stauder er også gode som forkant af busketter og i den lille haveskov. Bunddækkestauderne vælges ud fra, om de skal stå i sol, i skygge, tørt, fugtigt, om de passer til andre plantetyper, eller om de skal være neutralt grønne eller med blomster. Klassiske bunddækkestauder er vinca, hasselurt, høstanemone, hosta, skov- og guldjordbær.

Klargøring af busketter

Lad være med at hakke og rive under havens buskområder/busketter, men lad bladene blive liggende. Her gavner de lige så meget som på komposten. De dækker jorden og hæmmer ukrudtets frø i at spire. Ud mod græskanter, hvor der ofte er lys og plads til, at ukrudt kan spire, kan man dække jorden med bunddækkende stauder. 

Klargøring af staudebed

Traditionelt klippes eller brækkes de visne toppe af og placeres i kompostbeholderen. Men hvis man har store bede og karakter til at se på lidt ”rod” i en lille måned, er det en fordel at findele toppene og lade dem blive på jorden i bedet. Bræk og klip stilkene i ca. 10-20 cm. lange stykker. De gamle plantedele er med til at gøde og forbedre jordstrukturen i bedet.

Mange hakker og river mellem stauderne – det ser pænt ud, men det er ingen fordel, hvis man ønsker at bruge så lidt tid som muligt i staudebedet. Jo mere jorden blotlægges, jo lettere har ukrudt ved at spire. Så hvis man bruger metoden med at findele staudetoppene og lade dem blive i bedet, skal man håndluge. Det vil sige, at man nøjes med at hive ukrudtet op evt. ved hjælp af en lille gravegaffel eller en planteske. Derved er der heller ikke så mange frø, som kommer til at ligge i den rette spirehøjde, som hvis man hakker og river mellem stauderne. Husk at være omhyggelig med at fjerne rødder fra det flerårige ukrudt som skvalderkål og brændenælder.

Det endelige resultat er, at der kun vil være enkelte ukrudtsstrå at trække op til sommer, og dem hiver du op på den ”daglige” spadseretur gennem haven.

 

Rosenpleje

– De fleste roser kræver beskæring. Navnlig dem, som vi har i et almindeligt rosenbed, kræver hård beskæring. Hvorimod buskroser og klatreroser kun kræver en tilretning.

Hvis roserne endnu ikke er blevet beskåret, så er det på høje tid. De seneste års milde vintre har medvirket til, at hvor man førhen talte om at klippe roser til Dronningens fødselsdag, d. 16 april, skal det nu gerne gøres midt i marts.

Husk også at klippe lavendlerne, når I er i gang, ellers bliver de bare og ranglede. Klip dem ned til det punkt, hvor der endnu er blade på grenene.

– Roserne skal også have mad og vand. Hvis roserne har det tørt i foråret/forsommeren, er de mere modtagelige for svampesygdomme, især meldug, hen på sommeren. Så hvis vi kommer ind i en længere tørkeperiode, vil især roser langs muren kvittere med flotte blomster og blade, hvis de får noget vand. Vand hellere rigeligt (10 liter) én til to gange om ugen end småvanding over flere dage.

– Rosernes mad kan være organisk kompost/husdyrgødning eller uorganisk kunst-/NPK-gødning. Hvis der bruges kompost, tilføres den helst i vinterhalvåret. Komposten fordeles i et 2-3 cm tykt lag omkring roserne og arbejdes evt. ned i jorden med en kultivator. 

Hvis man bruger NPK-gødning, gødes første gang i begyndelsen af marts. Fordel, hvad der svarer til 1 dl gødningsgranulat ud over 2 m² rosenbed. Det vil sige ca. 1 spiseskefuld gødning pr. rose. Fortsæt med at give roserne gødning 3-4 gange med 5-6 ugers mellemrum hen over sommeren. Sidste gang er i begyndelsen af august.

Især flergangsblomstrende – remonterende roser -, som storblomstrende roser og buketroser, sætter pris på at få gødningen fordelt løbende hen over sommeren. Buskroser og historiske roser, som kun blomster en gang, har ikke brug for lige så meget gødning.

De små forårsløg formeres nu

Hvis du ønsker flere vintergækker, dorothealiljer og erantis i haven, så er det nu, hvor de er afblomstret, at de skal graves op, deles og plantes nye steder i haven.

Fordel 5-7 buketter med 3-5 løg i hver buket i et nyt område i haven. Plant buketterne med 20 cm afstand og i en dybde på 2 gange løgets højde. Allerede næste vinter vil det nye vintergækketæppe kunne fornemmes.

Plant f.eks. forårsløgene mellem sommerbunddækkende planter som hosta i kanten af et busket. Det giver blomstrende højdepunkter flere gange om året.

God fornøjelse med haven!

 

Lene Skaarup Ditlevsen
Have- og landskabsarkitekt, MDL.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *